Envidan Denmark logo

Senior UX/UI-designer – barselsvikariat med mulighed for fastansættelse

Hiring from
Denmark
Work type
Hybrid
Posted
Is this job info correct?

603,547 remote jobs, straight from company career pages

100% free · New jobs every minute

Show job description

Hos Envidan Software udvikler vi digitale løsninger, der hjælper organisationer med at drive, vedligeholde og dokumentere kritisk infrastruktur inden for forsyningsområder og tekniske anlæg. Vi arbejder hver dag på at gøre komplekse arbejdsprocesser enklere, mere effektive og mere intuitive. Samtidig bygger vi produkter og brugeroplevelser, der kan skaleres og genbruges på tværs af kunder og markeder i hele Norden.

Vores UX/UI-designer går på barsel, og derfor søger vi en senior UX/UI-designer til et barselsvikariat med mulighed for efterfølgende fastansættelse.

Tag ansvar for UX på tværs af vores produkter

En vigtig del af rollen bliver at skabe de strukturer, principper og designkomponenter, som gør vores produktudvikling hurtigere og mere effektiv. Du hjælper Product Owners med at omsætte idéer og behov til tydelige brugerflows og meningsfulde første versioner, som kan komme i brug og bygges videre på over tid.

Sammen med udviklerne sikrer du, at vores designbibliotek hænger tæt sammen med de komponenter, der implementeres i produkterne. Det skal gøre det lettere at genbruge løsninger, skabe en mere ensartet brugeroplevelse og reducere tiden fra idé til funktionalitet i drift.

Du driver selvstændigt designarbejdet fremad og involverer kunder, brugere og kolleger undervejs. Du indsamler indsigt, præsenterer løsningsforslag og bruger løbende feedback til at kvalificere og forbedre løsningerne.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Omsætte brugerbehov, faglige krav og komplekse arbejdsgange til intuitive UX-flows og konkrete UI-designs.

  • Hjælpe Product Owners med at afgrænse løsninger til meningsfulde første versioner og tydeliggøre, hvordan de kan udbygges over tid.

  • Drive dialogen med kunder og brugere gennem interviews, workshops og brugertest, så vi får indsigt i deres behov og løbende feedback.

  • Skitsere og bygge prototyper, præsentere løsningsforslag og omsætte input til konkrete forbedringer.

  • Drive udviklingen af vores designsystem med genanvendelige komponenter, mønstre og fælles designprincipper – og sikre sammenhæng mellem designbiblioteket og udviklernes komponenter.

  • Samarbejde tæt med udviklerne om interaktioner og tekniske muligheder og følge løsningerne frem til implementering.

  • Skabe sammenhæng på tværs af vores produkter og forbedre eksisterende løsninger med afsæt i brugerindsigt og feedback.

Du har erfaringen til at sætte retning – og få detaljerne på plads

Du har solid erfaring med at drive UX/UI-arbejdet fra behov til anvendelse og har blik for både den samlede brugerrejse og detaljerne. Du balancerer brugerbehov, produktmål og tekniske rammer og ved, hvornår der skal undersøges mere, og hvornår der skal træffes en beslutning.

Du motiveres af dialog med kunder og brugere. Du er nysgerrig på deres hverdag, stiller gode spørgsmål og gør dine designforslag forståelige, så alle kan bidrage.

Du gør designvalgene forståelige for teamet og skaber fælles ejerskab til løsningerne. Samtidig bidrager du med faglig energi og engagement, der gør det motiverende at udvikle gode produkter sammen.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Tager selvstændigt ansvar for UX/UI-arbejdet, skaber retning og driver opgaver fremad.

  • Skaber forståelse og opbakning til designvalg og bidrager med fagligt engagement og energi i udviklingsteamene.

  • Har flere års erfaring med UX/UI-design af softwareprodukter.

  • Har et solidt UX-fagligt fundament og arbejder sikkert med brugerresearch, informationsarkitektur, interaktionsdesign, prototyping og brugertest.

  • Har praktisk erfaring med at opbygge og videreudvikle designsystemer i tæt samarbejde med udviklere.

  • Har solid erfaring med digitale designværktøjer, komponenter og prototyper. Vi bruger Figma, men din erfaring kan være fra tilsvarende værktøjer.

  • Har erfaring med agile produktteams og med at dele større løsninger op i mindre, sammenhængende iterationer.

  • Er en stærk formidler, der kan præsentere og begrunde designvalg og skabe god dialog med kunder, brugere og kolleger.

Du behøver ikke kende vandbranchen på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på brugernes hverdag og kan omsætte din forståelse til brugbare løsninger.

Faglig udvikling, arbejdsglæde og gode kolleger

Hos Envidan Software bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor produkt og udvikling arbejder tæt sammen. Du får mulighed for at præge vores produkter og designpraksis og udvikle dig fagligt og personligt gennem ansvar, tværfagligt samarbejde og sparring med dygtige kolleger.

Vi lægger vægt på arbejdsglæde og en uformel omgangstone. Vi hjælper hinanden, fejrer vores fælles fremskridt og prioriterer både humor i hverdagen og sociale aktiviteter.

Dit arbejde bliver en del af digitaliseringen af vandbranchen og hjælper vores kunder med at skabe bedre overblik, bruge deres ressourcer effektivt og træffe beslutninger på et bedre grundlag.

Praktisk information og ansøgning

Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid fra marts 2027 til oktober 2027 med mulighed for efterfølgende fastansættelse. Perioden omfatter overlap både før og efter barselsorloven for at sikre en grundig overdragelse af opgaver og viden.

Dit arbejdssted er vores kontor i Silkeborg. Vi tilbyder fleksibilitet i hverdagen og forventer, at du er på kontoret tre dage om ugen, så vi sikrer tæt samarbejde og faglig sparring.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Iben Munk Bjerg på imb@envidan.dk.

Send din ansøgning, dit CV og gerne en portfolio med eksempler på relevante projekter.

Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Similar jobs