Tap Media Group logo

Telemarketing Representative

Tap Media Group
Posted 2 hours ago
DenmarkHybridSales
Is this job info correct?
B2B Mødebooker / Sales Development Representative

Vil du arbejde med B2B salg i et ungt og ambitiøst miljø, hvor du ikke selv skal lukke salget, men stadig bliver belønnet, når de kunder, du skaffer, ender med at købe?


Vi søger ambitiøse mødebookere til et performancebaseret freelance samarbejde inden for byggebranchen.


Du kommer til at arbejde med en platform, der hjælper tømrer og byggevirksomheder med at effektivisere deres byggeprojekter. Virksomhederne kan indsende plantegninger på konkrete projekter og efterfølgende modtage et tilbud på at få træmaterialerne til projektet færdigudskåret, mærket og klargjort ved hjælp af robotteknologi.


Din rolle er at skabe den første kontakt til virksomhederne og få dem ind på platformen.


Hvad går jobbet konkret ud på?

Din arbejdsdag vil primært bestå af kold kanvas og outbound B2B salg over telefonen til danske tømrerfirmaer og byggevirksomheder.


Du kontakter potentielle kunder, præsenterer konceptet og forklarer, hvordan platformen kan hjælpe dem med kommende byggeprojekter.


Det vigtigste er, at du får relevante virksomheder gratis onboardet på platformen.


Du skal altså ikke forsøge at sælge et stort byggeprojekt i den første telefonsamtale.


Oprettelsen er gratis og uforpligtende, og vi har samtidig en række fordele, som nye virksomheder får adgang til. Det gør det væsentligt nemmere at skabe interesse og få kunden til at tage det første skridt.


Hvis virksomheden allerede har et aktuelt eller kommende projekt, spørger du ind til det.


Har de plantegninger eller andet relevant projektmateriale, hjælper du med at få det indsendt, så der kan udarbejdes et konkret tilbud på projektet.


Derefter er din primære opgave færdig.


Vores salgsteam tager over

En vigtig del af rollen er, at du ikke selv skal lukke det endelige salg.


Når du har:

Kontaktet virksomheden → præsenteret løsningen → onboardet kunden → fået et relevant projekt indsendt


så bliver kunden overdraget til vores salgsteam.


Vores closers står derefter for den videre dialog, gennemgang af projektet, tilbud, opfølgning, eventuelle forhandlinger og det endelige salg.


Det betyder, at du kan fokusere på det, du skal være god til, nemligt at skabe kontakt, finde muligheder og få nye virksomheder oprettet.


Du behøver ikke selv være ekspert i tekniske byggeprojekter eller sidde med lange salgsprocesser.


Høj provision pr. solgt projekt

Stillingen er 100 % provisionsbaseret og uden garanteret grundløn.


Til gengæld er provisionsmodellen væsentligt højere end i mange traditionelle mødebookerstillinger.


På det første projekt, der bliver solgt til en kunde, du har skaffet, modtager du:


75 kr. pr. solgt m²


Et projekt på eksempelvis:


150 m² giver 11.250 kr. i provision.


Da vi arbejder med byggeprojekter, kan størrelsen på de enkelte salg variere meget.


Det betyder også, at provisionen på ét enkelt solgt projekt kan variere fra nogle få tusinde kroner til helt op omkring 150.000 kr. på de største projekter.


Der er ingen garanti for, hvornår eller hvor mange projekter der bliver solgt. Derfor kræver rollen både vedholdenhed og en høj arbejdsindsats.


Til gengæld er potentialet tilsvarende højt, når de kunder, du har skaffet, ender med at købe.


Opbyg din egen kundeportefølje

Din indtjening behøver heller ikke stoppe efter kundens første projekt.


De virksomheder, du onboarder, bliver en del af din kundeportefølje.


Hvis en af dine kunder senere vender tilbage med et nyt hus, en tilbygning, rækkehuse eller et andet byggeprojekt, kan du modtage løbende provision på de efterfølgende projekter.


Du har derfor mulighed for gradvist at opbygge en portefølje af virksomheder, som kan skabe ny provision over tid.


Det betyder, at det arbejde, du laver i dag, potentielt kan give dig indtjening flere gange fremover.


Hvem leder vi efter?

Erfaring med mødebooking, telefonsalg, B2B salg, outbound sales, leadgenerering eller business development er en fordel, men det er ikke et krav.


Vi kan lære dig produktet og salgsprocessen og sørger for, at du får de nødvendige materialer og værktøjer.


Det vigtigste for os er din indstilling.


Vi leder efter dig, der:


  • Har kampgejst og et højt energiniveau
  • Er komfortabel med at tale i telefon
  • Kan håndtere afvisninger uden at miste motivationen
  • Er mødestabil og tager dit arbejde seriøst
  • Kan arbejde struktureret og holde et højt aktivitetsniveau
  • Motiveres af resultater og muligheden for selv at påvirke din indtjening
  • Er villig til at lære og blive bedre til salg


Der kan gå tid fra den første kontakt med en virksomhed, til et konkret projekt bliver solgt.


Derfor er vedholdenhed vigtigt.


Det er ikke nødvendigvis den person, der er bedst til at tale, der klarer sig bedst. Det er ofte den person, der kan blive ved, lære af sine samtaler og konsekvent holde aktivitetsniveauet højt.


Et ungt og ambitiøst arbejdsmiljø

Du får mulighed for at arbejde fra vores kontor i Herlev, hvor du bliver en del af et yngre miljø med andre unge, der arbejder med salg, marketing og vækst.


Vi lægger vægt på høj energi, sparring og et miljø, hvor man både kan have det godt sammen og samtidig tage arbejdet seriøst.


Du får din egen arbejdsplads og mulighed for løbende at sparre med andre sælgere.


Det er også muligt at arbejde remote, men vi foretrækker, at du arbejder fra kontoret, da det giver bedre muligheder for oplæring, sparring og motivation i hverdagen.


Vi sørger for oplæring

Du behøver ikke kende byggebranchen på forhånd.


Ved opstart bliver du introduceret til:


  • Produktet og platformen
  • Målgruppen
  • De vigtigste salgsargumenter
  • Hvordan en god salgssamtale bygges op
  • Hvordan virksomheder onboardes
  • Hvordan projekter og plantegninger indsendes
  • Hvornår kunden skal overdrages til vores closers


Du får desuden adgang til de nødvendige systemer, leads, salgsmaterialer og ressourcer.


Vi laver fra starten en klar forventningsafstemning omkring aktivitet og arbejdsindsats, så begge parter ved, hvad der forventes.


Praktisk information

Rolle: B2B Mødebooker / Sales Development Representative

Marked: Danmark

Målgruppe: Tømrer og byggevirksomheder

Lokation: Herlev eller remote

Arbejdstid: Typisk kl. 09.30 til 16.00

Omfang: Fuldtid foretrækkes, men deltid er muligt

Samarbejdsform: Freelance

Aflønning: 100 % provision uden garanteret grundløn

Provision: 75 kr. pr. solgt m² på kundens første projekt samt løbende provision på efterfølgende projekter


Hvis du motiveres af salg, højt indtjeningspotentiale og muligheden for at opbygge din egen kundeportefølje, vil vi gerne høre fra dig.


Send din ansøgning eller en kort præsentation af dig selv direkte via LinkedIn.

Similar jobs