GML A/S logo

Arkitektrådgiver til Saint-Gobain

Hiring from
Denmark
Work type
Hybrid
Posted

624,892 remote jobs, straight from company career pages

100% free · New jobs every minute

Show job description

Har du en solid byggeteknisk forståelse, erfaring med projektsalg og lyst til at rådgive arkitekter og bygherrer om løsninger til fremtidens byggeri? Så får du her mulighed for at bringe din faglighed i spil i en international koncern med en bred portefølje af veldokumenterede byggeløsninger.

Som arkitektrådgiver bliver din vigtigste opgave at sikre, at Saint-Gobains systemer og løsninger bliver tænkt ind og foreskrevet tidligt i byggeprojekterne. Du følger markedet tæt, identificerer relevante byggesager og opbygger langsigtede relationer til arkitektvirksomheder og bygherrer.

Du arbejder med specifikationssalg og omsætter kundernes og projekternes behov til konkrete løsninger i samarbejde med Saint-Gobains tekniske rådgivere. Rollen kræver derfor, at du både kan sætte dig ind i komplekse byggetekniske problemstillinger og kommunikere løsningerne på en klar, relevant og værdiskabende måde.

Du bliver en del af Specification Sales og arbejder på tværs af Saint-Gobains organisation og produktområder. Her får du en central rolle i at bringe koncernens samlede viden og løsninger i spil over for markedet.

Skab relationer og bring Saint-Gobains løsninger i spil

Du får en udadvendt rolle med en stor kontaktflade og betydelig frihed til at planlægge din indsats. Dit primære geografiske område bliver Sjælland. Området kan med tiden ændre sig geografisk og i omfang. Du arbejder som udgangspunkt fra din bopæl og kan forvente rejseaktivitet i mindre omfang.

Dine væsentligste opgaver bliver at:

  • overvåge markedet og holde dig opdateret om aktuelle og kommende byggesager

  • udvikle og vedligeholde relationer til arkitekter, bygherrer og øvrige relevante beslutningstagere

  • præsentere Saint-Gobains løsninger og muligheder på en fagligt relevant og værdiskabende måde

  • udvikle konkrete løsninger til byggeprojekter i tæt dialog med den tekniske rådgivning

  • samarbejde med applikations- og distributionssalg gennem hele projektsalgsprocessen

  • sikre en struktureret opfølgning på aktiviteter og projekter samt holde CRM-systemet løbende opdateret

  • formidle relevante nyheder og dele viden om markedstendenser internt

  • bidrage til udviklingen og målretningen af digitale værktøjer og markedstiltag.

Byggeteknisk forståelse og blik for kunder og projekter

Du har en solid byggeteknisk forståelse, som gør dig i stand til at sætte dig ind i projekterne og indgå i en kvalificeret dialog med arkitekter, bygherrer og interne specialister. Du har samtidig kommerciel forståelse og erfaring med at opbygge relationer og drive projekter gennem en længere beslutningsproces.

Vi forestiller os, at du:

  • har en byggeteknisk uddannelse, eksempelvis som bygningskonstruktør, gerne kombineret med en håndværksmæssig baggrund

  • har erfaring med projektsalg eller rådgivende salg til byggebranchen

  • forstår byggeriets processer og kan navigere mellem forskellige interessenter og fagligheder

  • har erfaring med eller interesse for bæredygtigt byggeri og dokumenterede byggeløsninger

  • arbejder struktureret med CRM, pipeline og opfølgning

  • har gode IT-kundskaber og gerne erfaring med Revit samt Microsoft Excel, Word og PowerPoint

  • kommunikerer sikkert på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt

  • har erfaring med projektledelse og formidling af teknisk viden.

Som person motiveres du af at skabe resultater gennem faglig rådgivning og langsigtede relationer, og du har både drivkraften til selv at opsøge mulighederne og tålmodigheden til at følge projekterne gennem deres forskellige faser.

Du arbejder systematisk, bevarer overblikket og tager ansvar for at skabe fremdrift. Samtidig er du en positiv og konstruktiv samarbejdspartner, som møder kunder og kolleger med ordentlighed, engagement og faglig tyngde. Du trives med at arbejde på tværs af forskellige fagligheder og bidrager aktivt til videndeling og samarbejde i organisationen.

Det tilbyder Saint-Gobain

Du får en selvstændig og udadvendt rådgiverrolle i en markedsledende, international og solid koncern. Du bliver en del af et professionelt og uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed, kreativitet, engagement og tæt samarbejde på tværs af organisationen.

Rollen giver dig mulighed for at kombinere din byggetekniske viden med relationsarbejde og kommercielle aktiviteter. Du får adgang til en omfattende produkt- og løsningsportefølje og bliver en del af et kompetent fagligt miljø, hvor bæredygtighed, innovation og dokumenterede løsninger er centrale elementer.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med GML A/S. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Susanne Reinert på +45 21 15 87 81.

Saint-Gobain er verdensførende inden for let og bæredygtigt byggeri og udvikler, producerer og distribuerer materialer og tjenester til bygge- og industrimarkederne. Koncernen, der blev grundlagt i 1665 og har mere end 360 års historie, har en omsætning på 46,5 mia. euro og beskæftiger 160.000 medarbejdere i 80 lande.

Saint-Gobain leverer integrerede løsninger til renovering af offentlige og private bygninger, let byggeri samt dekarbonisering af bygge- og industrisektoren. Løsningerne udvikles gennem en løbende innovationsproces og sikrer både bæredygtighed og høj ydeevne. Koncernens engagement tager afsæt i dens formål, “MAKING THE WORLD A BETTER HOME”.

Similar jobs

Apply for this job100% free