Ancotrans logo

Erfaren HR Partner søges til ANCOTRANS

Hiring from
Denmark
Work type
Hybrid
Posted

622,234 remote jobs, straight from company career pages

100% free · New jobs every minute

Show job description

💪 Om jobbet

I ANCOTRANS står vi over for en nytænkning af vores HR-funktion. Vi vil styrke måden, vi arbejder med HR på tværs af organisationen og skabe en mere sammenhængende, forretningsorienteret og skalerbar HR-funktion. Derfor søger vi en erfaren HR-profil, der har lyst til at være med på denne rejse og sætte sit præg på, hvordan fremtidens HR i ANCOTRANS skal se ud.


Du træder ind i rollen som HR Partner med ansvar for at omsætte forretningens behov til professionel og værdiskabende HR-rådgivning. Samtidig bliver du en central del af udviklingen af den samlede HR-funktion, hvor vi har en ambition om, at du over tid udvikler dig ind i rollen som HR Team Manager.

Dine centrale ansvarsområder bliver at:

  • Rådgive og understøtte ledere i HR-relaterede spørgsmål gennem hele medarbejderrejsen, herunder rekruttering, onboarding, udvikling og offboarding.

  • Sikre effektiv administration og bidrage til tydelige og ensartede standarder på tværs af organisationen.

  • Omsætte lovgivning, HR-faglighed og forretningens behov til klare og anvendelige løsninger.

  • Udvikle og optimere HR-processer, guides og workflows samt sikre en effektiv anvendelse af vores HR-systemer, herunder HiBob og Teamtailor.

  • Være tæt på forretningen og vores forskellige lokationer, hvilket indebærer en forventet rejseaktivitet på ca. 4-6 dage om måneden.

  • Bidrage aktivt til udviklingen af den samlede HR-funktion og gradvist påtage dig et større ansvar for koordinering, prioritering og udvikling af HR-teamet på tværs af lande og forretningsområder.

🎯 Hvem vi leder efter

Du har gerne minimum fem års erfaring fra en bred HR-funktion og ambitionen om på sigt at tage næste skridt som HR Team Manager.

Vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i flere af følgende punkter:

  • Har en relevant kandidatuddannelse inden for HRM, ansættelsesret, business administration eller lignende.

  • Har praktisk HR-erfaring fra en international organisation og er vant til at arbejde på tværs af lande.

  • Erfaring med at rådgive ledere på forskellige niveauer.

  • Erfaring med at udvikle og optimere HR-systemer og digitale workflows. Erfaring med HiBob og/eller Teamtailor, er en fordel.

  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.

  • Har erfaring med at koordinere eller udvikle et HR-team, hvilket er en fordel, men ikke et krav

  • Er certificeret i et eller flere personprofil- eller testværktøjer, fx DISC, hvilket er en fordel, men ikke et krav.

💚 Hvem du er som person

Vi søger dig, som både har lyst til at udvikle HR og være helt tæt på den hverdag, HR skal fungere i.

  • Du er udadvendt og trives i samspillet med andre mennesker.

  • Du får energi af at være tæt på organisationen, tage dialogen og opbygge relationer på tværs af funktioner og lande.

  • Du har en naturlig evne til at møde mennesker, hvor de er, og skabe tillid.

  • Du står stærk i din faglighed og tør udfordre, når der er behov for det. Du er nysgerrig, proaktiv og struktureret, og du følger tingene til dørs.

✨ Hvad vi tilbyder

Du bliver en del af en af Danmarks ældste familieejede virksomheder, som er førerende indenfor containertransport på det europæiske marked. Vi er en international virksomhed med korte beslutningsveje, højt tempo og plads til både ambitioner og godt humør. Vi er forskellige mennesker på tværs af lande, funktioner og fagligheder, men vi lykkes bedst, når vi arbejder sammen og hjælper hinanden.

Vi kan tilbyde:

  • En rolle med reel indflydelse, hvor du bliver en central del af at forme og udvikle fremtidens HR i ANCOTRANS.

  • Stor frihed og ansvar, med plads til at sætte retning, udfordre eksisterende måder at gøre tingene på og føre dine idéer ud i livet.

  • Fleksibilitet i forhold til arbejdssted, hvor rollen kan have base på vores kontor i enten Glostrup eller Aarhus.

  • En international hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med ledere og kolleger på tværs af vores organisation og kontorer i Danmark, Sverige og Tyskland.

📩 Er du klar til at tage det næste skridt?

Vi afholder løbende samtaler, så vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt. Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt, men venter gerne på den rette kandidat.

Lyder det som noget for dig? Send os din ansøgning og dit CV.

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Emilie Basse Brønd // Executive Assistant

ebr@ancotrans.dk , 26 77 46 68


Liban Hassan Møller // HR Partner

Lhm@ancotrans.dk , 26 46 91 21

🌍 Bliv en del af ANCOTRANS og vær med til at forme fremtiden for bæredygtig vækst

ANCOTRANS er en virksomhed inden for transport og logistik med fokus på containertransportløsninger. Vi tilbyder også løsninger inden for jernbane, intermodal transport og i mindre omfang tank- og trailertransport.

ANCOTRANS er en af Danmarks ældste familieejede og familiedrevne virksomheder. Vi har omkring 900 lastbiler og 2000 chassis i daglig drift i hele Europa med kontorer i flere vigtige byer i vores kernemarkeder i Tyskland, Sverige og Danmark. Vi har over 300 medarbejdere og omkring 600 underleverandører, som alle holder hjulene i gang og håndterer mere end 335.000 transporter om året.

Vi er en handlekraftig virksomhed, som drives frem af viljen til vækst og modet til forandringer. Dagligdagen er præget af fokus på vækst, kundeservice, udvikling og gode resultater i kraft af vores dygtige medarbejdere. Samtidig arbejder vi hver dag for at skabe et stærkt arbejdsmiljø med afsæt i de værdier, som medarbejderne selv har været med til at definere. Du kan læse mere om vores værdier her: Culture & Values - Ancotrans


Hos ANCOTRANS kombinerer vi det bedste fra to verdener: størrelsen og mulighederne fra en international transportvirksomhed samt nærheden, fleksibiliteten og de korte beslutningsveje fra en familieejet virksomhed.

Similar jobs

Apply for this job100% free