Juridisk konsulent
- Hiring from
- Denmark
- Work type
- Hybrid
- Posted
525,551 remote jobs, straight from company career pages
100% free · New jobs every hour
Show job descriptionHide job description
Juridisk konsulent – få flere klienter, og brug tiden på juraen
Er du selvstændig jurist og ønsker flere klienter, uden at skulle bruge ekstra tid på markedsføring?
Lavendla søger erfarne jurister, der driver egen virksomhed, og som ønsker at supplere deres eksisterende forretning med relevante klientopgaver gennem Lavendla.
Du fortsætter som selvstændig og bestemmer over din egen hverdag. Vi skaber kontakten til klienterne, og når du overtager en sag, har du selv ansvaret for klienten og hele sagsforløbet.
Et samarbejde – ikke en traditionel ansættelse
Som juridisk konsulent hos Lavendla bliver du ikke ansat. Du driver fortsat din egen virksomhed og kan kombinere opgaver gennem Lavendla med dine øvrige klienter og aktiviteter.
For os handler samarbejdet om at kombinere det bedste fra to verdener:
Lavendla arbejder med at skabe klienthenvendelser og stiller vores system til rådighed. Du har den juridiske faglighed og driver selv sagen fra den første kontakt med klienten til sagen er afsluttet.
Når sagen er afsluttet og klar til fakturering, står Lavendla for faktureringen til klienten.
Det giver dig adgang til nye klientopgaver, samtidig med at du bevarer den selvstændighed og det ansvar for klientrelationen, som du kender fra din egen virksomhed.
Hvem er Lavendla?
Lavendla hjælper mennesker gennem nogle af livets sværeste situationer med personlig og lettilgængelig støtte, altid med fokus på empati, tryghed og professionalisme.
Vores oprindelige udgangspunkt er begravelser. Derfor møder vi mange familier, som efter et dødsfald også får behov for juridisk rådgivning.
I dag hjælper vi derfor også med de juridiske behov, der følger efter et dødsfald, ligesom vi tilbyder rådgivning inden for andre dele af familieretten.
Det betyder, at mange af vores juridiske klienter allerede kender og har tillid til Lavendla, når behovet for juridisk hjælp opstår.
Hvilke opgaver kan du få?
En væsentlig del af opgaverne vil være rådgivning i forbindelse med dødsboer og privat skifte, men der kan også være opgaver inden for andre familieretlige områder eller andet juridisk arbejde.
Det kan eksempelvis være:
Dødsbobehandling og boopgørelser ved privat skifte
Testamenter
Fremtidsfuldmagter
Bodeling
Ægtepagt
Øvrig familieretlig rådgivning
Andre juridiske områder, som du har erfaring med
Som jurist har du ansvaret for både den juridiske rådgivning og det samlede klientforløb.
Når du har overtaget en klient fra Lavendla, håndterer du selv sagen fra start til slut. Det betyder blandt andet, at du står for:
Den første kontakt og den løbende dialog med klienten
Juridisk rådgivning og sagsbehandling
Indhentning og håndtering af relevante oplysninger og dokumenter
Mails, korrespondance og øvrig kommunikation
Dokumentudarbejdelse og opfølgning
Den løbende administration af sagen i Lavendlas system
At gøre sagen klar til afslutning og fakturering
Mange af klienterne står midt i en stor livsændring. Derfor vægter vi evnen til at kommunikere komplekse juridiske forhold enkelt, menneskeligt og forståeligt højt.
Hvad får du ud af samarbejdet?
Som selvstændig jurist ved du, at det kræver både tid og ressourcer at skabe en stabil tilgang af nye klienter.
Her kan Lavendla være et supplement til din eksisterende forretning.
Gennem samarbejdet får du mulighed for at:
Få relevante klienthenvendelser gennem Lavendla
Udvide din forretning uden selv at skulle skabe alle klienterne
Få adgang til Lavendlas system til håndtering af sagerne
Bevare ansvaret for og relationen til klienten gennem hele forløbet
Bevare friheden ved at være selvstændig
Kombinere Lavendla-opgaver med dine egne klienter
Blive en del af et større setup med fokus på at gøre juridisk hjælp mere tilgængelig
Kort sagt: adgang til flere klientopgaver, samtidig med at du fortsat arbejder selvstændigt og driver dine sager fra start til slut.
Hvem leder vi efter?
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet jurist
Driver egen virksomhed
Har erfaring med dødsbobehandling, familieret eller beslægtede områder
Er vant til selv at drive dine sager og klientrelationer
Arbejder selvstændigt, struktureret og professionelt
Du er digitalt stærk og trives med at arbejde med digitale værktøjer
Er god til at skabe tryghed og tillid hos klienten
Kan kommunikere jura i et klart og forståeligt sprog
Har eller er villig til at tegne relevant rådgiverforsikring
Erfaring er vigtig, men det er din kombination af faglighed, selvstændighed og menneskelig forståelse, der er afgørende for os.
Hvor søger vi?
Vi søger aktuelt juridisk konsulenter i:
Vestsjælland, Fyn og Jylland – dog ikke Aarhusområdet.
Kunne det være interessant for dig?
Send os en kort præsentation af dig selv, din erfaring og de juridiske områder, du arbejder med. Derefter tager vi en uforpligtende samtale om, hvordan et samarbejde kunne se ud.
Lavendla – sammen gør vi det svære lettere.