NH

Lønbogholder på deltid – ca. 45 timer om måneden

Hiring from
Denmark
Work type
Hybrid
Posted
Is this job info correct?

528,718 remote jobs, straight from company career pages

100% free · New jobs every hour

Show job description

Vi søger en erfaren og selvstændig lønbogholder, som kan tage ansvar for vores månedlige lønkørsel og de løbende opgaver, der følger med.

Stillingen er på ca. 45 timer om måneden. Arbejdstiden varierer hen over måneden, da hovedparten af timerne ligger omkring lønkørslen. Du skal derfor forvente ca. 25 timer i lønkørselsugen, mens de resterende timer fordeles mere fleksibelt over resten af måneden.

Der er mulighed for hjemmearbejde, og vi forestiller os, at stillingen passer godt til en erfaren lønbogholder, som trives med ansvar, selvstændighed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Om rollen

Du får selvstændigt ansvar for lønområdet og bliver den person, vi kan regne med, når det gælder en korrekt og velfungerende lønproces.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Månedlig lønkørsel

  • Løbende lønrelaterede registreringer, ændringer og afstemninger

  • Håndtering af relevante løn-, ferie- og ansættelsesrelaterede forhold

  • Løbende dialog og koordinering med HR og Finans

  • Opfølgning og øvrige administrative opgaver relateret til lønområdet

Vi bruger Zenegy som lønsystem, så erfaring med Zenegy er en fordel.

Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum 4 års relevant erfaring som lønbogholder

  • Har solid erfaring med dansk løn, dansk lovgivning og danske lønsystemer

  • Taler dansk og kan kommunikere professionelt på engelsk og dansk

  • Er vant til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for hele lønprocessen

  • Arbejder struktureret og grundigt og har blik for både detaljer og deadlines

  • Har mulighed for at være fleksibel i placeringen af arbejdstimerne, særligt omkring lønkørsel

  • Gerne har erfaring med Zenegy

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor der er plads til forskellige perspektiver, faglighed og personlighed

  • Et uformelt og internationalt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og mange forskellige fagligheder

  • En kultur præget af samarbejde, tillid og ansvar

  • En rolle med stor selvstændighed og mulighed for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt

  • Mulighed for hjemmearbejde

  • En arbejdsplads, hvor vi værdsætter, at man bidrager med sin erfaring, sine idéer og sit perspektiv

  • En hverdag tæt på en organisation inden for restaurant- og hospitalitybranchen, hvor tempoet og opgaverne kan variere

Vi leder efter en person, der har lyst til at blive en del af vores arbejdsplads og samtidig trives med at have et selvstændigt ansvarsområde. Du får frihed til at strukturere en stor del af dit arbejde omkring den månedlige løncyklus, samtidig med at du bliver en del af et miljø med tæt samarbejde og mange forskellige mennesker og fagligheder.

Hvis det lyder som noget for dig, vil vi meget gerne høre mere.

Similar jobs

Apply for this job