Bosch Group logo

Slutbrugerspecialist – Bosch Power Tools

Hiring from
Denmark
Work type
Hybrid
Posted

613,309 remote jobs, straight from company career pages

100% free · New jobs every minute

Show job description

Vil du kombinere din tekniske forståelse med salg og stærke kunderelationer og samtidig repræsentere et af verdens førende brands inden for professionelt elværktøj? Så er du måske vores nye Slutbrugerspecialist i Bosch Power Tools med ansvar for Midtjylland.

Bosch er en af verdens førende teknologi- og servicevirksomheder, og Bosch Power Tools er blandt de globale markedsledere inden for elværktøj, haveværktøj og måleværktøj. Divisionen har omkring 17.300 medarbejdere og omsatte i 2025 for cirka 5 mia. EUR. Innovation spiller en central rolle, og ambitionen er løbende at udvikle nye løsninger, der er med til at sætte standarden i branchen.

Som Slutbrugerspecialist er du Boschs ansigt udadtil over for professionelle kunder inden for bygge-, anlægs- og industrisektoren i Midtjylland.

Du møder kunderne i deres daglige arbejdsmiljø på byggepladser, værksteder og kontorer, hvor du rådgiver om professionelle værktøjsløsninger, demonstrerer produkter og hjælper kunderne med at finde de rette løsninger til deres behov.

Du får en selvstændig hverdag med stor kontaktflade og arbejder med alt fra håndværkere og formænd til projektledere, indkøbere og virksomhedsledere.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Opsøgende salg og rådgivning til professionelle kunder inden for håndværk, byggeri og industri.
  • Udarbejdelse og opfølgning på tilbud og kundeaftaler.
  • Gennemførelse af produktdemonstrationer, træning og præsentationer for kunder, samarbejdspartnere og kolleger.
  • Identificering og udvikling af nye forretningsmuligheder i distriktet.
  • Planlægning og deltagelse i messer, events, kundearrangementer og salgsaktiviteter.
  • Tæt koordinering og samarbejde med kolleger for at sikre en god kundeoplevelse.

For at blive en succes i rollen, forestiller vi os at du har nedenstående profil:

Faglige kompetencer:

  • Har en håndværksmæssig baggrund som eksempelvis elektriker, mekaniker, struktør eller lignende kombineret med kommerciel erfaring, eller har en relevant salgsuddannelse og dokumenteret erfaring med B2B-salg.
  • Har erfaring fra bygge- og anlægsbranchen eller industrien.
  • Besidder et solidt kendskab til professionelle værktøjer og tekniske produkter.
  • Er erfaren bruger af Microsoft Office, herunder Outlook, Excel og PowerPoint.
  • Har gyldigt kørekort, kategori B.

Personlige kompetencer:

  • Er relationsskabende, selvstændig og motiveres af at skabe resultater gennem opsøgende salgsarbejde.
  • Trives i en hverdag med stor frihed, mange kundekontakter og et højt aktivitetsniveau.
  • Kommunikerer godt på dansk og behersker engelsk på brugerniveau, både mundtligt og skriftligt.

Hvad tilbyder vi?

Hos Bosch får du en selvstændig og ansvarsfuld rolle med stor frihed til at planlægge din hverdag og påvirke dine egne resultater. Vi investerer i din udvikling gennem grundig produkt- og salgstræning samt løbende kompetenceudvikling. Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke med fast løn, bonusordning, pension og sundhedsforsikring samt firmabil på gule plader og moderne kommunikationsudstyr. Derudover bliver du en del af et ambitiøst salgsteam og et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og udvikling.

Praktisk info

  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt – Samtaler afholdes løbende.
  • Ansøgning: Send CV og en motiveret ansøgning via linket
  • Spørgsmål? Kontakt Dan Eriksen, Dan.Eriksen@dk.bosch.com +45(23)620-993

Similar jobs