If logo

Erhvervsassurandør til Jylland

Hiring from
Denmark
Work type
Hybrid
Posted
Is this job info correct?
Show job description

Som Erhvervsassurandør hos If Skadesforsikring skal du have vores kundefokus og din egen performance til at balancere. Du ved derfor, hvordan du skaber, formidler og sælger de bedste forsikringsløsninger til vores erhvervskunder. Dit job vil bestå af en kombination af servicering og rådgivning af vores bestående kunder, men i høj grad også af din evne til at arbejde med salg til nye kunder. Det sker både ved fysiske møder og pr. telefon.


Ønsker du et stærkt brand på visitkortet og en professionel organisation i ryggen, så er If Skadesforsikring Erhverv den rette arbejdsplads for dig.


Om jobbet

Jobbet som Erhvervsassurandør indeholder salg til nye og eksisterende erhvervskunder i segmentet 0-14 ansatte, samt salg af pension og privatforsikringer til indehaverne og dennes ansatte.


En typisk uge kunne se således ud: to dage på kontoret og tre dage på landevejen. De to kontordage bruges på servicering af eksisterende kunder, udarbejdelse af tilbud, opfølgning på tilbud eller andre opgaver, der relaterer sig til salg og service til erhvervskunder. De resterende dage bruges på kundebesøg og andre salgsrelaterede opgaver.


Vi tilbyder

Samtidig med at vi stiller høje krav til dig som medarbejder, forventer vi også, at du stiller krav til os som arbejdsgiver. Her er nogle af de fordele, du får ved at arbejde hos If:


  • Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle er velkomne
  • Karriere- og udviklingsmuligheder i Nordens største forsikringsselskab
  • Uddannelse på Forsikringsakademiet
  • Sociale aktiviteter samt et fagligt stærkt miljø
  • Mulighed for hybrid arbejdsplads
  • En sundhedsfremmende arbejdsplads
  • Attraktive forsikringsfordele
  • Konkurrencemæssig fast løn med en god bonusordning samt pension

Om teamet

Du bliver en del af et stærkt og socialt team på 16 assurandører, hvor vi prioriterer både faglig sparring og det gode kollegaskab. Vi mødes ugentligt til teammøder på kontoret i Viby, og der er altid mulighed for at sparre – enten på kontoret eller spontant i bilen på vej til kundemøder.


Vi har det sjovt sammen og nyder at lave aktiviteter uden for arbejdstid, som padle og andre sociale aktiviteter. Kort sagt: Vi gider godt hinanden, og vi værdsætter fællesskabet lige så vel som det faglige samarbejde.


Du bliver desuden klædt godt på til opgaven, når du starter, og vil gennemgå et uddannelsesforløb med støtte og support fra dine kolleger.


Hvem er du?

I If har vi fokus på faglighed og performance. Vi forventer derfor, at du allerede har bevist dit værd i den finansielle branche og i dag bestrider et salgsjob, enten som assurandør, i et salgscenter - eller en kundeservicefunktion med fokus på salg.


Herudover er det vigtigt, at du bestrider følgende:

  • Har en stærk kommerciel profil og brænder for salg
  • Møder kunder med et åbent sind, tillid og troværdighed
  • Er eksamineret assurandør – eller har ambitionen og viljen til at blive det
  • Ser muligheder frem for begrænsninger og har et positivt mindset
  • Bidrager til fællesskabet med godt humør og hjælpsomhed
  • Gode danskkundskaber i skrift og tale samt engelsk på et niveau, hvor du kan begå dig
  • Har egen bil og kørekort, og er klar til at møde kunder, hvor de er.

Om ansøgning og rekrutteringsproces

Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag. Deadline for at søge er den 25. oktober 2026 kl. 23:59.

Ansøgning: Send venligst dit CV via vores hjemmeside. Du behøver ikke at vedhæfte en motiveret ansøgning, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du gerne vil have jobbet som en del af dit CV.

Lokation: Viby (hjemmekontor)

Start dato: 1. januar 2027.


Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Salgschef, Lennart Laugesen, på mobil 2097 0183 eller mail lennart.laugesen@if.dk


Hos If Skadeforsikring ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle. Vi opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund eller eventuel funktionsnedsættelse til at søge. Vi anbefaler desuden, at du undlader at inkludere billede i dit CV.


Ansøgers forhold kan, indenfor lovgivningens rammer, undersøges via offentligt tilgængelige oplysninger på internettet og sociale medier. Kandidater, der går videre i rekrutteringsprocessen, vil blive bedt om at komme med referencer samt fremvise straffeattest.


Vi glæder os til at høre fra dig!

If is an insurance company that helps a lot, and many. 4.5 million customers in seven countries, to be fairly precise.

In order to help a lot, it is of course a given that we also support and uplift each other, no matter who we are and where we come from.

We give each other boost, trust, and space so that we can reach new heights, together. And everyone of us can come to work every day feeling insured of growth.

Return to Job Listing Home Page

Didn't find anything interesting?

Follow us on LinkedIn and create job alert for If Insurance and/or If Insurance Baltic to get notified when we post new jobs that match your interest.

Similar jobs

Apply for this job