Scandinavian Cosmetics logo

Key Account Coordinator | København

Hiring from
Denmark
Work type
Hybrid
Posted

614,153 remote jobs, straight from company career pages

100% free · New jobs every minute

Show job description

Scandinavian Cosmetics er en af Nordens førende virksomheder inden for salg, markedsføring og distribution af nogle af verdens mest anerkendte skønheds- og livsstilsbrands, herunder Hugo Boss, Calvin Klein, Clean, Shiseido, NARS og mange flere. Vi brænder for at udvikle vores brands og skabe værdi for både kunder og forbrugere. Med stærk markedsekspertise, passion og dedikerede teams opbygger vi langvarige partnerskaber og driver vækst på tværs af kategorier og markeder. Vores ambition er at være den foretrukne samarbejdspartner for både brands og retailere i Norden.

Vil du være med til at skabe fremdrift i beautybranchen? Vi søger en Key Account Coordinator!

Beauty er en branche i konstant udvikling, hvor stærke brands, gode kundeoplevelser og kommercielle resultater går hånd i hånd. Hos Scandinavian Cosmetics arbejder vi hver dag med at skabe vækst for nogle af markedets spændende beautybrands – og nu har vi brug for dig, der vil være med på rejsen!

Vi søger en engageret og struktureret Key Account Coordinator til vores kontor i København. Du bliver en del af vores ambitiøse Key Account Management-team, hvor vi arbejder tæt sammen om at udvikle vores forretning og skabe stærke partnerskaber med vores forhandlere.

Her får du mulighed for at kombinere koordinering, kundesamarbejde og forretningsforståelse med en vigtig rolle i udviklingen af vores processer og arbejdsgange. Du får ansvar, indflydelse og mulighed for at sætte dit eget præg på en rolle i en virksomhed, der aldrig står stille.

DIN ROLLE – ET VIGTIGT BINDLED I VORES FORRETNING

Som Key Account Coordinator bliver du en central del af vores KAM-team og får en vigtig rolle i at sikre, at vores samarbejde med kunderne fungerer optimalt – fra de første produktdata til den færdige præsentation af vores brands hos forhandlerne.

Du bliver bindeleddet mellem vores KAM-team, marketing-, supply- og logistikafdelinger samt vores kunders organisationer. Din opgave er at skabe struktur, sikre kvalitet og sørge for, at de mange detaljer spiller sammen, så vi kan levere den bedste oplevelse til vores kunder og deres forbrugere.

Du får en alsidig hverdag med både operationelle opgaver og udviklingsprojekter. En stor del af dit fokus bliver at sikre høj kvalitet i vores masterdata, produktinformation og kundemateriale samt at udvikle og optimere de processer, der understøtter vores forretning.

Du refererer direkte til salgschefen og får stor mulighed for at tage ejerskab, komme med idéer og være med til at forme rollen i takt med Scandinavian Cosmetics' fortsatte vækst.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

· Sikre korrekt og rettidig advisering af masterdata til vores kunder.

· Håndtere og vedligeholde masterdata i interne systemer og kundernes portaler.

· Kvalitetssikre produktinformation i samarbejde med vores brandafdeling – særligt i relation til apotekerne.

· Koordinere kundeplaner i tæt samarbejde med de ansvarlige Key Account Managers samt Trade Activation teamet.

· Understøtte den daglige kundehåndtering med administrative og koordinerende opgaver.

· Kundehåndtering: Du får ansvaret for dine egne kunder og arbejder aktivt med at udvikle samarbejdet, identificere vækstmuligheder og sikre opfølgning på salgsaktiviteter og resultater.

· Bidrage til digitalisering, automatisering og optimering af vores arbejdsgange.

Derudover kommer du til at arbejde med opdatering af brand- og produktsider, levering af produktdata og markedsføringsmateriale til vores forhandlere samt opfølgning på ordrer, kampagner og salg.

Du får også mulighed for at drive egne udviklingsprojekter inden for KAM-området. Det kan eksempelvis være standardisering af masterdata-processer, automatisering af adviseringer eller forbedringer af vores interne systemer.

VI FORESTILLER OS, AT DU...

Du er en person, der får energi af at skabe struktur, finde løsninger og få tingene til at ske. Du har blik for detaljen, men formår samtidig at se det store billede og forstå, hvordan dine opgaver bidrager til den samlede forretning.

Du er nysgerrig, positiv og imødekommende, og du trives med en hverdag, hvor tempoet er højt, opgaverne varierer, og samarbejde er en vigtig del af succesen.

Vi forestiller os, at du:

· Er struktureret, grundig og god til at prioritere.

· Har en naturlig interesse for kunder, salg og kommerciel udvikling.

· Er serviceminded og god til at skabe stærke relationer.

· Har flair for systemer, data og digitale løsninger.

· Er initiativrig, løsningsorienteret og motiveres af at forbedre processer.

· Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt såvel som i et team.

DIN ERFARING OG FAGLIGE PROFIL

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse eller erfaring inden for eksempelvis salg, koordinering, projektledelse eller administration.

Det er vigtigt, at du har en god forståelse for data og processer og motiveres af at skabe struktur og kvalitet i en travl hverdag.

Vi lægger vægt på, at du:

· Har erfaring med masterdata og B2B.

· Har en god forståelse for ERP-systemer og/eller Master Data Management.

· Har stærke Excel-kompetencer.

· Behersker engelsk flydende i både skrift og tale.

Erfaring med Supply Chain, globale processer eller vækstvirksomheder er en fordel. Har du kendskab til Microsoft Business Central, er det ligeledes et plus.

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét, men du skal have lysten til at lære, tage ansvar og udvikle dig sammen med os.

BLIV EN DEL AF VORES BEAUTYUNIVERS

Hos Scandinavian Cosmetics bliver du en del af en virksomhed med passion for beauty, stærke brands og mennesker, der brænder for det, de laver.

Vi er en virksomhed i vækst med aktiviteter i både Danmark og resten af Skandinavien. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem engagement, lederskab, samarbejde og udvikling – vores fire værdier, som er en naturlig del af hverdagen hos os.

Vi tilbyder dig en spændende rolle i et dynamisk miljø, hvor du får:

· Mulighed for at præge og udvikle din egen rolle.

· Et stort ansvar og indflydelse på vores processer og arbejdsgange.

· Engagerede kolleger med stor passion for beauty og forretning.

· Et stærkt fagligt fællesskab med fokus på samarbejde og udvikling.

· En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og fejrer vores resultater.

Vi ønsker at skabe en arbejdsplads, hvor man glæder sig til at møde ind, får energi af sine kolleger og oplever, at ens indsats gør en forskel.

Du får din daglige gang på vores kontor på Vesterbrogade 34 i København – kun et stenkast fra Hovedbanegården.

PRAKTISK INFORMATION

· Stilling: Key Account Coordinator

· Arbejdstid: 37 timer om ugen

· Arbejdssted: Vesterbrogade 34, København

HVAD TILBYDER VI?
Hos Scandinavian Cosmetics tilbyder vi mere end et job. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor medarbejderne føler sig inspirerede, støttede og motiverede til at udvikle sig. Vores kultur bygger på arbejdsglæde, samarbejde og en fælles ambition om at udvikle os sammen.

Alt, hvad vi gør, tager udgangspunkt i vores tre kerneværdier: GO, GROW og GLOW. De former vores kultur, præger vores samarbejde og definerer den måde, vi møder både udfordringer og muligheder på.

🚀 GO - Vi tør tage initiativ, træffe beslutninger og skabe forandring. Vi tror på handlekraft og på at gøre en forskel her og nu.

🌱 GROW - Vi udvikler os sammen gennem nysgerrighed, læring og videndeling. Når vi hjælper hinanden med at vokse, vokser hele virksomheden med os.

✨ GLOW - Vi tilfører energi, varme og passion til alt, hvad vi gør. Vores relationer bygger på respekt, omsorg og et oprigtigt ønske om at skabe positive oplevelser for hinanden.

SKAL VI SKABE RESULTATER SAMMEN?

Hvis du kan se dig selv i rollen og har lyst til at blive en del af Scandinavian Cosmetics, vil vi meget gerne høre fra dig!

Send din ansøgning via formularen på vores karriereportal. Vi gennemgår ansøgninger løbende.

Vi glæder os til at møde vores nye kollega!


Similar jobs

Apply for this job100% free