Kundesupporter søges til Nobia
- Hiring from
- Denmark
- Work type
- Hybrid
- Posted
625,850 remote jobs, straight from company career pages
100% free · New jobs every minute
Show job descriptionHide job description
Har du erfaring med kundeservice eller salgssupport, og trives du med en hverdag, hvor du har kontakt med mange forskellige mennesker? Taler og skriver du svensk, dansk og engelsk, og har du lyst til at bruge dine sprogkundskaber i en nordisk organisation? Så er du måske vores nye kollega!
Vi søger en engageret kollega til vores kundesupport team, som får en vigtig rolle i at understøtte det svenske marked. Du bliver en vigtig del af den daglige support, hvor du med god kommunikation, overblik og løsningsorienteret tilgang sikrer, at henvendelser bliver håndteret professionelt. Du vil få en bred intern kontaktflade til blandt andet produktion, logistik, supply chain og service, som du samarbejder med for at afklare spørgsmål og finde løsninger.
Din rolle
Din primære opgave bliver at yde professionel og kompetent support, primært på svensk. Du følger henvendelser og sager til dørs og sikrer, at der er styr på processen.
Dine vigtigste opgaver bliver at yde tydelig og professionel support på dansk, engelsk og svensk.
Følge egne henvendelser og reklamationer til dørs – enten med en løsning eller en aftalt overdragelse.
Samarbejde med relevante afdelinger om spørgsmål vedrørende ordrer, leverancer og restordrer
Registrere sager korrekt og sikre, at informationer og opfølgning altid er opdaterede.
Opbygge gode samarbejdsrelationer, primært med det svenske marked og butikkerne og sekundært med Nobias øvrige markeder.
Dele viden med dine kolleger og bidrage til at forbedre de daglige arbejdsgange
Du får en grundig introduktion til vores produkter, systemer og arbejdsgange, så du gradvist kan overtage flere opgaver og håndtere dine sager selvstændigt.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra kundeservice, salgssupport, ordrebehandling eller en lignende administrativ funktion. Det vigtigste er, at du er vant til at tale med mennesker, kan holde styr på flere opgaver og følger op på det, du har ansvar for
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Behersker svensk, dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt. Det er en fordel, hvis du taler flydende svensk.
Er god til at formulere dig og tilpasse din kommunikation til den, du taler med.
Arbejder struktureret og kan prioritere dine opgaver i en travl hverdag.
Er grundig med registrering og opfølgning.
Har let ved at sætte dig ind i nye IT-systemer og arbejdsgange.
Trives med samarbejde og ved, hvornår du selv kan løse en opgave, og hvornår du skal inddrage andre.
Har du kendskab til køkkener, detailhandel, produktion eller ERP-systemer, er det en fordel, men ikke et krav.
Derudover skal du kunne arbejde i tidsrummet mandag til torsdag 8 til 16 og fredag 8 til 15.30.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Kundesupporten med et hold af fantastiske kollegaer, hvor vi i afdelingen hjælper hinanden med opgaverne og deler viden. Samtidig får du mulighed for at arbejde tæt sammen med vores svenske marked og får en bred indsigt i Nobias produkter og forretning.
Din daglig gang kommer til at være på vores moderne HQ i Tilst, hvor vi tilbyder en lækker frokostordning.
Herudover har vi en uformel og hjertelig omgangstone med et stærkt sammenhold. Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Du kan læse mere om Nobia here!
Lyder det som noget for dig?
Hvis du kan se dig selv i rollen, glæder vi os til at høre fra dig.
Det er ikke nødvendigt at du sender en ansøgning, men send i stedet et motiverede CV. Vi behandler indkomne CV’er løbende, så vi opfordrer dig til at sende hurtigst muligt.
Spørgsmål til stillingen: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Jan Nielsen på telefon 40 60 35 65
Opstartsdato: Hurtigt muligt.
